Annonce
Annonce
Urtekrams svenske ejere sænker forventningerne til de kommende års vækst. Foto: Moment Studio
Urtekram-ejer nedjusterer vækstplaner
Svenske Midsona sænker forventningerne til de kommende års vækst.
Den børsnoterede virksomhed Midsona, som har specialiseret sig i økologiske, plantebaserede og sunde fødevarer, neddrosler forventningerne til den fremtidige vækst.
Det fremgår ifølge FødevareWatch af selskabets nye strategi, der i stedet for en organisk vækst på 15 pct. nedjusterer den gennemsnitlige årlige vækstambition til 3-5 pct. frem til 2027.
Det fremgår af en ny strategiplan, hvor der ifølge mediet bliver mere fokus på lønsomhed i koncernen, som bl.a. står bag Urtekram- og Earth Control-mærkerne Nøgleordene for selskabets produkter er økologi, sundhed, og plantebaseret.
I den nye strategi fokuseres der på at ”styrke koncernens betingelser for lønsom vækst ved at fremme synergier og udvikle sine tilbud”, lyder det i meddelelsen.
”Midsona har taget flere vigtige skridt på sin forandringsrejse i løbet af det seneste år. Nu tager vi det næste skridt, der sætter retningen fremad. Vi præsenterer nye finansielle mål og lancerer samtidig en ny strategi, der har til formål at styrke vores position og vores tilbud baseret på vores stærke varemærker,” siger Peter Åsberg, adm. direktør i Midsona, til FødevareWatch.
Flere artikler fra samme sektion
Økojord A/S udbetaler for første gang udbytte til aktionærerne
Efter et år med et historisk flot resultat på 3,1 mio. kr. rundede selskabet, der står for opkøb af landbrugsejedomme for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond en ny milepæl ved for første gang at levere på tre bundlinjer og udbetale et mindre udbytte til aktionærerne.
Europæerne spiser mindre og mindre kød
Siden 2019, da kødforbruget toppede, er det faldet godt 1,5 pct. årligt. Især forbruget af grisekød er faldet.
Det Økologiske Høstmarked er meget mere end et udstillingsvindue
Der er mange grunde til at holde høstmarked, og for flere af de garvede høstmarkedsværter er det vigtigste ikke det ekstra salg, som det populære event skaber i løbet af de to sensommerdage.